Klubnyheder
22. september 2010 - 20:06 af: Esben Jensen
Det nuværende Rødding Idrætsforening, som ind til i dag kun har tilbudt fodbold for sine medlemmer, har nu fået en idrætsgren mere på programmet og tilbyder nu også håndbold.
Det tidligere LUG-Håndbold har valgt at flytte til Rødding under Rødding Idrætsforening. Det er ikke pga. af dårligt samarbejde med foreningen i Lintrup, vi flytter klubben siger håndboldformanden Winnie Ravn Andersen. Men flytningen skyldes at vi føler os mere tilknyttet til Rødding, da alle vores aktiviteter og de fleste af vores aktive kommer fra Rødding. Vi ser frem til samarbejdet i Rødding Idrætsforening. Vi mener, at vi med et godt lokalt samarbejde vil højne foreningslivet i Rødding og styrke sammenholdet i byen og håber dermed at kunne komme vores aktive og vores sponsorer til gode. Da man for over et år siden begyndte at tale om overflytningen, var der ingen tvivl om at det var det rigtige at gøre så vi ser frem til stor opbakning fra de aktive, fra forældrene og fra sponsorerne, udtaler formanden fra de to idrætsgrene Jens Peter Jørgensen og Winnie Ravn Andersen. Håndboldafdelingen under Rødding Idrætsforening, kommer fremover til at hedde RIF Håndbold.
Det er to meget forskellige klupper der nu slår sig sammen. LUG`s håndboldafdeling har stolte traditioner, og var før i tiden den førende klub på egnen inden for håndbold. Tiderne har i midler tid ændret sig væsentligt. Der er færde medlemmer, især inden for senior afdelingen. Det samme gælder for RIF´s seniorafdeling der også de seneste år har mærket tilbagegangen. Derfor er det, der for år tilbage, var helt utænkeligt, nu blevet en realitet.
Samarbejdet skal ikke kun indeholde sport, men der vil også blive fælles arrangementer for de aktive og hele byens befolkning.
Vi håber på at alle vil tage godt i mod håndboldafdelingen i Rødding Idrætsforening og ønsker alle et godt samarbejde.