rodding

Målrigt nederlag

RIF Fodbold
16. juni 2009 - 08:56 af: Esben Jensen

Rødding tabte mandag ude mod Billund med 4-3 i en kamp, der bar præg af, at den ikke var af betydning for nogle af holdene. Optakten til kampen havde været med en del afbud pga. skader, som Rødding har døjet en del med i dette forår.

Billund IF - Rødding IF   4 - 3  (1 - 0)
Målscorer, RIF: 3-1 Christian Andersen, 4-2 Carsten Jessen, 4-3 Ulrik Sindberg

Kampen var meget underholdende med syv mål, specielt efter pausen, hvor seks af dem faldt, da Billund førte med 1-0 ved pausen.

Rødding kom desværre bagud 3-0, inden Christian Andersen scorede på straffe til 3-1. Det blev også 4-1, men så reducerede først Carsten Jessen, og derefter gjorde Ulrik Sindberg det til 4-3. Det endte med at være en tæt kamp, hvor begge hold havde skud på overlæggeren, ligesom Rødding endnu en gang brændte en del store chancer.

I en kamp uden betydning, som gav sig udslag i, at det defensive blev glemt lidt rigeligt, viste Rødding god moral ved at komme igen, men manglede som tidligere lige det sidste i de tætte kampe.

Næste kamp og den sidste i foråret og sæsonen er hjemme mod det absolutte bundhold fra Sommersted. Kampen spilles på lørdag den 20. juni kl. 13.30 på Rødding stadion.

Man of the match: Jan Poulsen



Fodboldskole 2012
Seniortræningen starter lørdag


Seneste herresenior
Serie 3: Revanche til gode
Serie 3: Topopgør på Rødding stadion


Seneste U-17 Drenge
U-17 Drenge: 3 point skal i hus


Seneste U-15 Drenge
U-15 Drenge: Sejr i sæsonpræmieren




Sommertræning for damehåndboldspillere
Nyt, nyt, nyt: Sommer håndbold
Program for hjemmestævne den 26-02-2012
Hyggelig fastelavnsfest i Rødding Centret
U-18 Drenge blev kommunemestre




RIF 100 års jubilæum
Formandens beretning