Brøns/Frifelt 06 - Rødding IF 1 - 6 (0 - 2)
Målscorer, RIF: 0-1, 0-2, 0-3, 0-4, 0-5 Søren Lund, 0-6 Dan Hansen
Fra kampens start var Rødding klar på opgaven, og det gav udbytte i et hurtigt mål fra Søren Lund på en kontant afslutning med venstrebenet. Uheldigvis begyndte det at se sort ud, da Røddings målmand Jan Poulsen fik det røde kort efter ca. et kvarter for at fælde en modstander tæt på mål. Jan Krammer blev sat i målet og kom ved den lejlighed ind til sin kamp nr. 359 for Røddings førstehold, hvilket er ny klubrekord. Stort tillykke til Jan Krammer med rekorden.
Rødding formåede dog at rede stormen af, og da Søren Lund fik tilkæmpet sig et straffe, som han selv scorede på, kunne Rødding gå til pausen med en føring på to mål.
Efter pausen sad Rødding solidt på opgøret og holdte Brøns/Frifelt fuldstændig fra fadet, mens Rødding ikke holdte igen. Søren Lund bidrog med yderlige 3 scoringer i træk og kunne lade sig udskifte med et kvarter igen efter en fremragende indsats. Mod slutningen sørgede Dan Hansen for endnu en scoring, men desværre fik Brøns/Frifelt også puttet en enkelt i kassen lige før slutfløjt i en situation, hvor der burde være dømt offside. Det ændrede dog ikke ved, at Rødding leverede en super kollektiv indsats og viste det bedste spil i 2009.
Næste kamp er på onsdag den 9. september kl. 18.15 hjemme mod Hjordkær.
Man of the match: Søren Lund