RIF kan med en sejr måske nå en 6. plads, og dermed slutte i den bedste halvdel, hvilket må være et mål at gå efter. Holdet har de seneste kampe været hårdt ramt af skader og karantæner, så sommerferien kan bruges til at få folk klar igen.
I den ny sæson efter sommerferien bliver der som noget nyt kun spillet halvårlige turneringer. Serie 3 vil blive inddelt i 8 holds puljer, hvor man møder hinanden både ude og hjemme, så der spilles 14 kampe i efteråret. Det betyder, at sidste kamp i efteråret først bliver spillet i weekenden d. 8.-9. november. Jacob Møller og Jeppe Venø spiller i dag afskedskamp for RIF, da de begge to tager til Århus for at læse videre. Fra foreningens side ønsker vi dem held og lykke og håber, at de en dag vender tilbage til klubben.
Serie 5 er stadig med i oprykningskapløbet, hvor de ligger á point med Gesten, men har dog en dårligere målscorer. Holdet spiller søndag kl. 11 hjemme mod Brørup, hvor kravet er en sejr og helst med mange mål, hvis de skal gøre sig forhåbning om oprykning.
Med håbet om en god kamp bydes velkommen til Sommersted, dagens dommer og til de trofaste tilskuere.
Jens Peter Jørgensen
Formand