Med denne del af hjemmesiden byder vi dig velkommen til fodboldklubben RIF. Fodbold udgører sammen med håndbold de to sportsgrene under RIF (håndbold blev tilføjet i 2010, mens fodbold har været en del siden starten i 1912). RIF Fodbold er en forening med mottoet: Fodbold for alle!
Under de forskellige faner vil du blive præsenteret for foreningens formål, vores værdier, politikker, holdninger og mål, organisering i foreningen samt praktiske informationer til vores trænere, hjælpere og dommere.
Det er vort mål at denne hjemmeside udbreder foreningens retningslinier og vejledning til spillere, forældre og trænere. De enkelte årganges træningspolitikker, mål og forventninger er vejledende og viser klubbens holdninger og værdier i samarbejde med trænere og hjælpere i træningsprocessen.
Vi ønsker med hjemmesiden at opkvalificere og strukturere arbejdet i foreningen samt styrke engagementet, således ingen er i tvivl om, hvad foreningen står for, og hvad der kan forventes i vores forening - af alle parter.
Vi er meget lydhøre overfor både ris og ros og håber vi kan skabe et engagement i vores klub for både trænere, hjælpere, dommere som tilskuere, spillere og forældre.
Velkommen i RIF!
Bestyrelsen