Menu

Nye medlemmer til bestyrelsen søges

image
02. oktober 2017 kl. 20:11
RIF Håndbold søger nye medlemmer til bestyrelsen

Når det bliver februar 2018 og RIF afholder sin årlige generalforsamling vil Winnie Ravn Andersen, som har været formand for RIF Håndbold trække stikket efter 10 år i bestyrelsen og 8 år som formand.

Derfor søger vi flere personer til bestyrelsen, som har lyst til at deltage i en attraktiv og aktiv klub med ca. 100 medlemmer fordelt på 2/3 del ungdomsspillere og 1/3 seniorspillere.

 Det er håbet, at vi kan finde 2-3 personer, som sammen med Lone Lykke, kassereren Pia Jønsson og andre frivillige der har en opgave eller to vil drive foreningen. Mange har ikke tid til at besidde en formandspost, derfor søger vi ikke en ny formand men 2-3 personer, som har lyst til at tage sig af et par opgaver for klubben.

 Alle opgaver er i dag beskrevet på opgavekort og er lige til at gå til. Selvfølgelig vil den tidligere formand gerne hjælpe med at sætte nye personer i gang. Winnie Ravn Andersen vil ikke forlade klubben helt, men vil stadig beholde et par opgaver i foreningen.

Allerede nu informerer vi om klubbens situation, da vi så har lidt tid til at forberede os på den nye måde, at drive klubben på. Men det skal også siges, finder vi ikke de personer som har lysten til at tage sig af nogle opgaver, så bliver vi nødsaget til at lukke håndboldafdelingen, da én mand ikke kan drive klubben alene.

Kunne du tænke dig at være en del af RIF Håndbold, så kontakt Winnie Ravn Andersen 21787185 eller rifhaandbold@live.dk