Menu

Referat generalforsamling 2026

Referat fra Generalforsamling i Rødding idrætsforening d. 25. februar 2026

1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller
Thomas Hede blev forslået som dirigent.
Thomas konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet i henhold til vedtægterne.
Louise Gejl og Anne-Sophie Nielsen forslået og valgt som stemmetællere.
Per Jacobsen forslået og valgt som referant.


2. Bestyrelsens beretning om det forgangene år.
Christian Ravn beretning for håndbold:
Beretning håndbold 2025.
Sæson 24/25.
Sidste sæson sluttede jo ikke længe efter sidste års generalforsamling.
De der spillede turnering, var primært U 15, hvor A holdet sluttede 2`er i deres pulje, og C holdet vandt rækken.
Vi havde flere hold til stævner.
Birgitte havde hold med til påskecup i Vojens. Nogle med overnatning og nogle uden. De havde nogle fine dage med masser af håndbold.
I slutningen af påsken havde vi vores 2 hold U 15 drenge med til Morsø cup på Mors.
Det var nogle gode dage, hvor der blev fundet en sponsor, så alle drengene kunne komme afsted i bus sammen. Og jeg tænker mange af måske kan huske de der ture, og den her var lige så fuld af skøre drengestreger som alt mulige andre ture.
Så en fin afslutning for alle.
Sommeren gik jo med planlægning af ny sæson, og få nye trænere og hold på plads.
Vi har startet et nyt hold U 6-8 op med nye trænere, som gør det rigtig godt. Der er med trænere ca 30 på det hold. De spiller en dags stævner.
Birgitte har med hjælpere det vi kalder u 9-11 mix. Der er knap 50 i alt på de hold. De spiller stævner og små dobbeltkamp turneringer.
De hold deltager inden længe i Brørup cup som er i påsken.
Vores samarbejde med Brørup kører nu for 3. år i træk på U 15.
Vi har ca 20 spillere, med en lille overvægt af Brørup spillere.
De har spillet A og C række i efteråret. A holdet vandt deres række og spiller her i foråret 2. division, og gør det rigtig fint. Det andet hold spiller C række, og gør det også godt.
Vi tager alle på U 15, både vores drenge og U 15 piger fra Brørup/Holsted til Arnhem cup i Holland i maj måned, og det glæder vi os meget til.
Spillerne har tjent penge ved arbejde, og sammen med sponsorer har vi faktisk samlet over 75 tusind kroner ind, det er flot. Så vi glæder os til en god tur.
Hen over sommeren blev der også arbejdet på at starte vores herrehold op igen, og med hiv og sving fik vi samlet et hold, og der kom gang i træning, dog uden alt for mange deltagere.
Jeg kan sige så meget at jeg selv var på holdkortet til den første kamp. Jeg fornemmer at der så blev ringet lidt rundt, i hvert fald kom der pludselig flere spillere til. Jeg tror måske ikke de ville risikere at jeg skulle på banen igen!
Vi startede op i serie 3, som blev vundet, og nu spiller vi serie 2 og det går også fint.
Økonomi. Vi lander i håndbold et lille underskud på ca 5000 kroner. Det er selvfølgelig lidt træls med et underskud, men vi har også haft lidt ekstra omkostninger ifm nye hold og trænere, bolde mv. Så alt i alt er resultatet tilfredsstillende.
Vi fik jo til generalforsamling sidste år et hold i udvalget, så det består af Birgitte, Nynne og Stine Lydiksen.
Jeg synes arbejdet går rigtig godt, og vil gerne sige mange tak til mit udvalg for et stort og godt stykke arbejde- det er en fornøjelse at være med i.
Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle vores trænere og hjælpere, som igen i år har gjort en stor indsats for at få tingene til at køre godt.


Carl Holst beretning hovedbestyrelsen samt fodbold:
Carl startede med at takke alle de ildsjæle som hver dag gør at vi har en velfungerende klub. Tak til Anton Wind som er materiale mand i klubben. Der er styr på bolde, trænings udstyr og meget andet.
Tak til Kristian Bertelsen som kridter baner op i al slags vejr. Sidste år var en stor udfordring med alt den nedbør vi fik. Tak til hovedbestyrelsen for et godt samarbejde. Tak til Per og Henrik.
Tak til Lars Stenger som trådte til som suppleant i efteråret, selv om han ikke vidste han var valgt som suppleant.
Carl takkede også Lars Stenger, Thomas Hede og Morten Pedersen for det store arbejde i sponsor udvalget.
I fodboldudvalget fik Sara Falkenberg en stor tak for det arbejde hun har lavet i forbindelse med at få ”ensrettet” alle trøjer i hele klubben, så kun hovedsponsor er trykt på trøjerne.
Louise Gejl og Tony H Christensen fik stor tak for deres arbejde i fodboldudvalget
Kenny Laugesen fik tak for det fine arbejde han laver i og omkring den røde lade.
I har alle været med til at skabe rammerne for det vi er i fællesskabet.
Samarbejdet med Rødding festen går godt. Rødding festen føler sig godt hjemme på pladsen omkring den røde lade.
Rødding festen har givet støtte til en ny port på 7.500 kr. Ligeledes har de også støttet med 10.000 kr. til renovering af rækværket rund om stadion.
Sydjysk sparekasse har i år givet 20.000 kr til nyt tøj i klubben. Alle hold har nu Sydjysk sparekasses logo på maven. Det nye tøj er blevet flot præsenteret med et billede af alle hold.
Sidste sæson var status quo med hensyn til medlemmer. I år er vi 10% flere medlemmer. Det giver lidt udfordringer når der trænes ca. 100 børn på en mandag eftermiddag. Men det er SÅ fedt at gå rundt på træningsbanen og se og hører alle de mange børn der træner.
Det har ikke givet det store overskud i fodboldafdelingen i år bl.a. pga f de udgifter til vedligehold rund om stadion og den røde lade. Men det er heller ikke meningen at der skal laves et stort overskud.
Vi har et godt samarbejde med Rødding centret, vi kunne ikke klare os uden et godt center. Vi kunne heller ikke klarer os uden ALLE de frivillige. 


3. Regnskab.
Anne-Sophie Nielsen gennemgik regnskaberne for Hovedbestyrelsen, fodbold- og håndboldafdelingen.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet for 2025.

4. Indkomne forslag.
Der er indkommet forslag fra hovedbestyrelsen om nye og justerede vedtægter.
Henrik Laugesen, formand for vedtægtsudvalget fremlagde de nye og justerede vedtægter for generalforsamlingen.
Der blev stillet spørgsmål til §17.
Man mente ikke at der møder mange medlemmer op til generalforsamlingen, hvorved man så mener at der ikke vil være ret mange der egentlig kunne stemme på generalforsamlingen. Thomas Hede konstaterede at der ikke er noget forenings retlig forkert at skrive sådan som det er skrevet.
Alle der har en funktion i klubben, trænere, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af hånd- og fodbold udvalg er reelle medlemmer af klubben.
De nye vedtægter blev godkendt af generalforsamlingen og er dermed trådt i kraft.

5. Valg til bestyrelsen og suppleant.
Fra nuværende hovedbestyrelse modtager Christian Ravn valg, Henrik Laugesen og Per Jacobsen modtager valg for 1 år.
Christian Ravn blev valgt for 2 år
Henrik Laugesen blev valgt for 1 år
Per Jacobsen blev valgt for 1 år.
Kasper Vedsted Andersen blev forslået, og valgt for 2 år.
Mathias K Andersen blev forslået, og valgt for 2 år.
Lars Stenger blev forslået som suppleant, og valgt for 1 år.

6. Valg af revisorer
Jesper Iversen og Flemming Jensen forslås, og genvælges.

7. Carl Holst tog ordet og takkede Lars Stenger for hans indsats som suppleant i hovedbestyrelsen.
Per Jacobsen tog ordet og takkede Carl Holst for det store arbejde han har lagt i fodboldudvalget og hovedbestyrelsen de sidste tre år.
Flemming Jensen bad om ordet, og konstaterede at der i år ikke kom fodbold skole til Rødding. Flemming syntes det var ærgerligt, og han mener man næste år bør overveje en løsning på dette.
Dirigent Thomas Hede Sørensen

Luk